I år sker det
13. januar 2011
hofverbergkairies
Så er vi kommet ind i det nye år. Det har været stille med planlægningen indtil nu, da de vigtigste ting var på plads.
Nu skal vi snart i gang igen og vi taler lidt omkring bryllupsrejsen, som bliver cruise i Caribien. Vi er lige op over, at vi tager ind og taler med et rejseselskab.
Inden for de næste par uger skal vi så seriøst i gang med planlægningen af selve dagen. Vi skal til Jægerhuset og tale med dem, vi skal finde ud af hvad vi skal have af musik, vi skal finde ringe, vi skal ud og bestille tøj til Freddi og købe sko til ham. Vi skal tale med Von Einem Flower Solutions omkring brudebuket og brystbuketter.
Temaet er valgt til brylluppet – Det bliver renæssance.
Årsagen til dette valg, er at brudekjolen har et hint af renæssance i sig. Men vi går dog ikke hele vejen, selvom Freddi truede med at ville stå i kirken iført brynje og lanse ![]()
Men invitationerne, håret, buketten og pynt bliver så tæt på stilen som muligt, men anno 2011.
Det bliver en helt fantastisk dag, som vi begge ser frem til med stor glæde og forventning.
Entry Filed under: Uncategorized
Skriv et svar
Trackback this post | Subscribe to comments via RSS Feed