Arkiv for maj 10th, 2010
Første kirkebesøg
I går var vi til højmesse i Høsterkøb Kirke.
Det er en utrolig hyggelig og meget smukt dekoreret kirke. Præsen Anne-Mette Norsker var en dejlig uhøjtidelig præst, med et godt personligt præg på både prædken og den barnedåb, der var med i gudstjenesten. Med et smil og glimt i øjet, tog hun ingen notits af snakkende børn og da hun skulle velsigne barnet, ville han kigge efter hendes hånd, som jo skulle være placeret på baghovedet. Det holdt hårdt at beholde hånden der.
På søndag vil vi tage i Frederiksborg Slotskirke, hvis den rigtige præst har gudstjenesten. Freddi kender en af præsterne, som skulle være rigtig god og give vielsen et personligt præg.
Mine tanker og følelser ligger i lille-pige-prinsesse drømmen, om det romantiske bryllup – Så bare ordret “slot” tænder en flamme inden i mig.
Add a comment 10. maj 2010