Vielsesringe på plads
Dagene stormer frem mod vores fantastiske bryllup og stadig flere ting kommer på plads.
Vi har fået svar fra Brøndby Kommune og de har heldigvis godkendt at vi gerne må giftes os, med hinanden
Så har vi bestilt vores vielsesringe, som vi troede skulle være enkle og blanke. Men uafhængigt af hinanden tog vi fat i den samme ring, så det blev en lidt anderledes ring end vi havde regnet med. Nu har vi hentet dem og de er utrolig smukke.
Så har jeg været hos skrædderen med min kjole og det gode var at jeg kunne passe den perfekt. Jeg fik købt smykker til dagen: Øreringe og en halskæde. Det negative var, at jeg føler mig udnyttet, økonomisk og overvejer kraftigt om jeg skal hente min kjole og få sat dansestrop og ophæng af slæbet hos nogle andre. Der kommer lige meget hvad ikke reklame for dem, eller deres navn nævnt, det er helt sikkert. Og lidt ærgerligt at få den oplevelse med, men sådan er det vel, et eller andet sted, at drive så mange penge ud af folk som muligt og hvis de så ønsker at leverer noget tilbage, så er det bare ærgerligt…For det siger købeloven at de godt må sige….hmmmffff….
Jeg skal huske at øve mig i at gå med skoene
På lørdag skal vi ud og finde tøj til Freddi. Og så skal ærlige jeg holde en overraskelse skjult for ham – det bliver ikke så let.
Jeg har arbejdet lidt på en tale, jeg håber det kan lade sig gøre, at holde en for ham.
Add a comment 14. april 2011
Masser af forberedelser
Så er vi seriøst gået i gang med planlægningen af brylluppet.
Prøvelsesattest er udfyldt og sendt til Brøndby Kommune, så vi kan få godkendt at vi godt må giftes os.
Navneændringsformularer er udfyldt og afleveret på sognekontoret her i Brøndby Strand, så vi pr. 4. juni begge kommer til at hedder Hofverberg-Kairies til efternavn
Så har jeg mailet rundt for at finde nogen som kan lave en sukkerfri bryllupskage og den er fundet – Jeg har forelsket mig i denne:

Så har vi fået mail fra cruise selskabet og er ved at regne på økonomien. Det vil så blive cruise fra New Jersey, så vi kan være i New York 3-4 dage inden og så er det ellers afsted til Bermuda, St. Maarten, St, Thomas og Puerto Rico, hvorefter vi havner i New Jersey igen. Der vælger vi nok at flyve hjem samme aften.

Der er surfet efter samler til vielsen, tekster og kort til invitationer og meget meget andet.
Dejlig fornemmelse
1 comment 10. februar 2011
Gud giver når vi ønsker brændende nok
Siden vi besluttede os for Frederiksborg Slotskirke har vi haft ønsket om at sognepræst Jørgen Christensen skulle vie os. Vi var til julegudstjeneste med ham og vi har været til et par andre gudstjenester med ham.
Det gjorde at beslutningen stod fast og vi har måtte vente på, at de fik lavet vagtplan for 2011.
Vi sendte mail for et par dage siden, for at spørge igen, om vi er så heldige at det bliver Jørgen der skal vie os:
DET SKAL HAN !!!!! HURRAAAA….
Jeg glæder mig meget til samtalen med ham og til han skal vie os. Det bliver helt fantastisk.
Add a comment 10. februar 2011
Bryllupsrejse
Kom lige hjem fra arbejde og fandt ud af, at i morgen tager vi ind og taler med et rejseselskab om bryllupsrejsen.
Det bliver spændende om de kan opfylde vores ønsker og hvad det kommer til at koste det vi gerne vil.
Ønsket er, for mig, at komme via NY, med et par overnatninger, så der kan shoppes det vi skal have med på rejsen og så afsted i f.eks. 10 overnatninger. Lige meget hvad, så skal det være til Caribien og det skal være cruise. Det er det vigtigste. Så spændende det er.
Add a comment 13. januar 2011
I år sker det
Så er vi kommet ind i det nye år. Det har været stille med planlægningen indtil nu, da de vigtigste ting var på plads.
Nu skal vi snart i gang igen og vi taler lidt omkring bryllupsrejsen, som bliver cruise i Caribien. Vi er lige op over, at vi tager ind og taler med et rejseselskab.
Inden for de næste par uger skal vi så seriøst i gang med planlægningen af selve dagen. Vi skal til Jægerhuset og tale med dem, vi skal finde ud af hvad vi skal have af musik, vi skal finde ringe, vi skal ud og bestille tøj til Freddi og købe sko til ham. Vi skal tale med Von Einem Flower Solutions omkring brudebuket og brystbuketter.
Temaet er valgt til brylluppet – Det bliver renæssance.
Årsagen til dette valg, er at brudekjolen har et hint af renæssance i sig. Men vi går dog ikke hele vejen, selvom Freddi truede med at ville stå i kirken iført brynje og lanse ![]()
Men invitationerne, håret, buketten og pynt bliver så tæt på stilen som muligt, men anno 2011.
Det bliver en helt fantastisk dag, som vi begge ser frem til med stor glæde og forventning.
Add a comment 13. januar 2011
Ny dato for brylluppet
Som nævnt tidligere, har vi fundet stedet vi vil holde festen og måtte derfor rykke datoen for vores bryllup.
Vi har i dag modtaget bekræftelse fra kirken – Så status er nu:
Brylluppet sker lørdag den 4. juni 2011 kl. 15.30 i Frederiksborg Slotskirke.
Det bliver helt fantastisk.
Add a comment 11. august 2010
Her skal festen holdes
Så har vi fundet stedet vores bryllupsfest skal holdes.
Ved at søge nettet om lokaler nær Hillerød, så der ikke er så langt fra kirken, fandt jeg en hjemmeside fra et andet pars bryllup, hvor de fortalte om stedet.
Så det kiggede vi på og blev enige om, at det er da der vi skal holde vores fest.
Efter nogle emails frem og tilbage med stedet – over en uge – så sendt vi besked om at booke deres stue med udgang til terrasse.
Svaret var, at der var lige kommet en bookning ind i mellemtiden.
Så nu har vi så booket til den 4. juni 2011 i stedet for og har sendt besked til kirken.
Dem afventer vi så svar fra, men regner ikke med det er noget problem, at rykke vielsen en uge.
Så vores bryllupsdag bliver så lørdag den 4. juni 2011.
Vi holder festen på Jægerhuset i Holte. Det ligger lige ud til Furesøen og vi har booket stuen med udgang til terrasse.
Add a comment 29. juli 2010
Sko
Ja, heldigere kan jeg jo ikke være, end at jeg kan købe brudesko hos mig selv og har frit valg på alle hylder i to store kataloger.
Det sjove var, da jeg kiggede igennem for nogle måneder siden sammen med en veninde, talte vi om hvilke sko der kunne være fine at tage hjem på lager til kunderne.
Da jeg så selv kiggede igennem første gang, kunne jeg ikke finde noget som helst….hmmmm..tankevækkende…
Men jeg tror jeg var forblændet efter frieriet, for da jeg kiggede igennem anden gang fandt jeg nogle stykker. Mit kriterie er at der skal være en ordentlig hæl på, så jeg kan holde ud at have dem på hele dagen. Jeg kan ikke gå i sko med for tynde hæle.
Men højden er heldigvis ikke noget problem. Hverken for mig, eller i forhold til Freddi.
Jeg er nået frem til at dette er skoen jeg vil bestille hjem – Jeg har valgt at farve den allerede når jeg bestiller den. For firmaet kan gøre det meget bedre end jeg selv nogensinde ville kunne – Så kan jeg bruge dem bagefter, og jeg syntes det kunne være sjovt/frækt, at have en lilla – Ja, lilla – sko på, under brudekjolen.
Og i denne farve:
Add a comment 22. juni 2010
Kirken er valgt og booket
Vi var for et par uger siden til højmesse i Frederiksborg Slotskirke, som planlagt.
Det var en meget blandet oplevelse for mig (Lise-Lotte), da jeg aldrig havde været i den kirke tidligere og blev temmelig overrasket over udsmykningen i kirken. Efter min opfattelse var det alt for overdådigt i forhold til hvad jeg forestiller mig om Gud. Men jeg kan godt se, som Freddi sagde, at det er Christian d. 4, som har bygget og udsmykket kirken og så hænger det hele jo sammen.
En ting er sikkert, jeg havde en stor oplevelse og var meget berørt af at være i kirken. Forbindelsen var stor.
Præsten, Provst Jørgen Christensen, holdt en fantastisk prædiken og havde blandt andet en bøn med, som var et sammenkog af årets konfirmander, der havde fået opgaven at skrive en lille kort bøn. Den blev jeg også meget rørt over.
Derudover havnede vi i 3 barnedåb.
Vi spurgte, efter prædiken, Jørgen Christensen, om det er muligt for os at blive viet i Frederiksborg Slotskirke, og det er det heldigvis, da Freddi tidligere er viet der. Så er der en relation til kirken.
Så Freddi har skrevet til ham og vi har i dag fået bekræftet at kirken er reserveret til os, lørdag den 28. maj 2011, kl. 14.00 - UUuuuuhhhhhhhhhhhhhhh…..det giver altså lige lidt sommerfugle i maven
Add a comment 27. maj 2010
Første kirkebesøg
I går var vi til højmesse i Høsterkøb Kirke.
Det er en utrolig hyggelig og meget smukt dekoreret kirke. Præsen Anne-Mette Norsker var en dejlig uhøjtidelig præst, med et godt personligt præg på både prædken og den barnedåb, der var med i gudstjenesten. Med et smil og glimt i øjet, tog hun ingen notits af snakkende børn og da hun skulle velsigne barnet, ville han kigge efter hendes hånd, som jo skulle være placeret på baghovedet. Det holdt hårdt at beholde hånden der.
På søndag vil vi tage i Frederiksborg Slotskirke, hvis den rigtige præst har gudstjenesten. Freddi kender en af præsterne, som skulle være rigtig god og give vielsen et personligt præg.
Mine tanker og følelser ligger i lille-pige-prinsesse drømmen, om det romantiske bryllup – Så bare ordret “slot” tænder en flamme inden i mig.
Add a comment 10. maj 2010






